Blærebetændelse

Kaldes også urinvejsinfektion eller cystitis, og er en betegnelse for en symptomgivende infektion med bestemte bakterier i blæren. Det er altså ikke nok, at der kan findes bakterier i urinen, der skal også være ubehag i form af f.eks. smertefuld vandladning, øget vandladningstrang som fører til hyppig vandladning, besvær ved at holde på vandet og/eller fornemmelse af, at blæren ikke tømmes helt. Disse symptomer kan også være til stede, uden at der er tale om infektion, og dette er formentlig tilfældet i op til 50 procent af tilfældene. Det er altså afgørende, at bakterierne påvises ved dyrkning. Der kan også være synligt blod i urinen. Dette symptom bør alene føre til lægekontakt mhp. udelukkelse af infektion eller anden tilgrundliggende tilstand.

Blærebetændelse er en hyppigt forekommende tilstand. Hos raske kvinder er den ufarlig og vil ofte gå over af sig selv uden behandling. Ved påvist blærebetændelse vil man dog typisk tilbyde antibiotisk behandling. Ved feber er der almindeligvis tale om en alvorligere og mere udbredt infektion, som skal behandles.

Hvordan stilles diagnosen?

I første omgang undersøges urinen med en såkaldt urinstix, som i løbet af minutter giver svaret. Det er helt afgørende for prøvesvaret, at urinprøven leveres korrekt. Hvis urinstixen giver mistanke om tilgrundliggende blærebetændelse, sættes urinen til dyrkning natten over eller – i særlige tilfælde – indsendes til undersøgelse på laboratorium.

Dyrkningerne gennemgås den efterfølgende morgen og de, der er oprettet med mailadresse, vil automatisk modtage et svar på prøven. Har man ikke mailadresse eller ikke ønsker at anvende denne, kan vi kontaktes telefonisk for svar. Ved indsendte dyrkninger til sygehuslaboratoriet, vil der typisk gå lidt længere tid.

Vi anbefaler altid, at man kontakter os ved manglende svar efter to døgn.

Behandling

Påvist blærebetændelse behandles med antibiotika. Der er ikke behov for efterfølgende kontrol af behandlingen.